Miljøledelse

I et konkurrencepræget marked kan det at fremstå som en ansvarlig, miljøbevidst samarbejdspartner være en særdeles vigtig parameter for at kunne fastholde og tiltrække kunder. Miljøledelse kan dermed i sidste ende være en af de afgørende forudsætninger for en positiv bundlinje i jeres virksomhed.

Miljøledelse er effektiv markedsføring af din virksomhed
Miljøledelse handler om til stadighed at reducere den klimabelastning, som en virksomheds aktiviteter medfører i form af f.eks. ressourceforbrug, emissioner og andre miljøforhold. Det gælder de miljøforhold, som I som virksomhed eller organisation kan styre, og som I kan forventes at have indflydelse på. 

Miljøledelse indebærer altså en systematisk kortlægning og styring af væsentlige miljøforhold til gavn for miljøet.

Excellentor tilbyder rådgivning inden for miljøledelse
Med udgangspunkt i standarden for miljøledelse DS/EN ISO 14001 og de tiltag, som allerede er implementeret i jeres virksomhed, rådgiver Excellentor jer i forhold til lige netop jeres specifikke miljørelaterede faktorer og behov. Vi arbejder ud fra en analytisk og praktisk tilgang til miljøledelse med afsæt i forankring i og kobling til virksomhedens øvrige ledelsessystemer, f.eks. kvalitets- eller arbejdsmiljøledelsessystemer.

Excellentor rådgiver inden for alle aspekter af projektledelsen omkring implementering af miljøledelse herunder f.eks. fastlæggelse af mål, politikker og handlingsplaner samt gennemførelse af GAP-analyse af virksomhedens nuværende miljøindsats i forhold til den strategiske målsætning.

Excellentor assisterer ved udarbejdelsen af procedurer og instruktioner ligesom vi medvirker ved gennemførelse af værdibaserede interne audits, uddannelse og træning af medarbejdere, eventuel certificering m.v.

Kontakt Excellentoremail@excellentor.dk eller +45 40638543, hvis du vil vide mere.

 
 

Excellentor© 2007-2012